Teori om udbrændthed
Maslach, C. & Jackson, S. E. · 1981
Også kendt som: CBI Burnout Model
Udbrændthed defineres som et syndrom, der opstår som følge af kronisk, uhåndteret stress på arbejdspladsen, med tre komponenter: udmattelse (udtømning af følelsesmæssig og fysisk energi), kynisme eller depersonalisering (mental distancering fra og negative holdninger til arbejdet og dem, det udføres for) og nedsat faglig effektivitet. Strukturen med tre komponenter er det, der adskiller udbrændthed fra almindelig træthed eller fra depression: det afgørende træk er ikke træthed alene, men træthed ledsaget af tilbagetrækning fra et arbejde, der engang betød noget. Udbrændthed er et arbejdsrelateret fænomen, ikke en medicinsk diagnose.
Teori om udbrændthed som en tilstand af fysisk, følelsesmæssig og mental udmattelse som følge af langvarig udsættelse for krævende situationer, der skelner mellem personlig udbrændthed (generel træthed), arbejdsrelateret udbrændthed (tilskrevet arbejdet) og klientrelateret udbrændthed (tilskrevet samspillet med klienter).
- Kilde:
- Kristensen, T. S., Borritz, M., Villadsen, E., & Christensen, K. B. (2005). The Copenhagen Burnout Inventory: A new tool for the assessment of burnout. Work & Stress, 19(3), 192-207.
Tag en valideret test baseret på denne teori
At læse om et konstrukt fortæller dig, hvad det er. Et valideret instrument fortæller dig, hvor du står på det. Gratis at tage, resultater på få minutter.
Evidensen i overblik
- Empirisk støtte
- Moderat evidens
- Replikation
- Godt replikeret
- Tværkulturel
- Overvejende universel
- Metaanalyser
- 22 indekseret
Disse vurderinger opsummerer den publicerede litteratur om teorien, ikke kvaliteten af en enkelt test bygget på den. De er redaktionelle vurderinger baseret på kilderne nedenfor, og de ændres, efterhånden som evidensen vokser.
Historisk kontekst
Freudenberger beskrev udbrændthed blandt personale på gratisklinikker i 1974, og Maslach udviklede det til et målbart konstrukt og udgav Maslach Burnout Inventory sammen med Jackson i 1981. Det oprindelige instrument var bygget til arbejde inden for menneskebehandlende fag, og senere generelle versioner og studenterversioner udvidede dets rækkevidde. Copenhagen Burnout Inventory og Oldenburg-inventoriet tilbød alternative strukturer. Verdenssundhedsorganisationen optog udbrændthed i ICD-11 i 2019 som et arbejdsrelateret fænomen, der udtrykkeligt ikke klassificeres som en medicinsk tilstand, en sondring der rutinemæssigt fejlagtigt gengives, som om udbrændthed var blevet anerkendt som en sygdom.
Konstrukter
Personlig udbrændthed
Physical and psychological fatigue and exhaustion experienced by the person, independent of work or client contexts (Kristensen et al., 2005).
Arbejdsrelateret udbrændthed
Physical and psychological fatigue and exhaustion perceived as attributed to one's work (Kristensen et al., 2005).
Klientrelateret udbrændthed
Physical and psychological fatigue and exhaustion perceived as attributed to working with clients, patients, or other people served (Kristensen et al., 2005).
Instrumenter
- NOESIS skala for udbrændthedNOESIS2026
Test baseret på denne teori
Praktiske anvendelser
Måling af udbrændthed er standard i arbejdsmedicinsk overvågning, særligt inden for sundhed, uddannelse og social service, hvor det forudsiger opsigelsesintention, fravær og, i kliniske sammenhænge, indikatorer for patientsikkerhed. Fordi udbrændthed defineres som opstået af forholdene på arbejdspladsen, støtter evidensen organisatoriske interventioner (arbejdsbyrde, kontrol, belønning, fællesskab, retfærdighed og værdier) frem for individuel træning i modstandskraft, som viser mindre og mindre varige effekter. Ved individuel brug læses det bedst som feedback om en jobsituation snarere end om en person.
Sådan måles det
Måles med frekvensvurderinger til selvrapportering på tre delskalaer, der rapporteres hver for sig; der findes intet valideret diagnostisk skæringspunkt, så scorerne fortolkes ud fra erhvervsmæssige referencegrupper.
Kritik og begrænsninger
Overlappet med depression er det centrale uløste problem: især udmattelse korrelerer med depressive symptomer i et omfang, der får nogle forskere, særligt Bianchi og kolleger, til at hævde, at udbrændthed slet ikke kan skelnes fra depression. Der er ingen konsensus om et skæringspunkt for, hvornår der er tale om et tilfælde, så forekomstestimater i litteraturen varierer voldsomt med den vilkårligt valgte tærskel. De tre dimensioner har ret forskellige korrelater, og dimensionen nedsat effektivitet opfører sig ofte som et separat konstrukt. Konkurrerende instrumenter definerer syndromet forskelligt, hvilket gør sammenligninger på tværs af studier upålidelige.
Centrale publikationer
- Maslach, C. & Jackson, S. E.. (1981). The measurement of experienced burnout. 10.1002/job.4030020205
- Maslach, C., Schaufeli, W. B. & Leiter, M. P.. (2001). Job burnout. 10.1146/annurev.psych.52.1.397
- Bianchi, R., Schonfeld, I. S. & Laurent, E.. (2015). Burnout-depression overlap: A review. 10.1016/j.cpr.2015.01.004