Almindelige psykiske lidelser i almen praksis
Goldberg, D. P. & Huxley, P. · 1992
Også kendt som: Common mental distress · SRQ framework · Minor psychiatric morbidity
Rammen for almindelige psykiske lidelser behandler angst-, depressions- og kropslige klager som ét sammenhængende felt af ikke-psykotisk ubehag frem for som separate diagnostiske enheder. Begrundelsen er empirisk: i almen praksis og i befolkningen optræder disse symptomer langt oftere sammen end isoleret, grænserne mellem dem er ustabile over tid, og de samme sociale faktorer forudsiger dem alle. Denne dimensionelle forståelse er grundlaget for screeningsinstrumenter, der bevidst blander items om humør, angst og somatiske symptomer og rapporterer én samlet score for ubehag.
Ramme, der behandler angst, depressive og kropslige klager som ét felt snarere end som separate diagnoser. Den udsprang af Verdenssundhedsorganisationens samarbejdsstudie om at udvide psykisk sundhedspleje gennem det primære sundhedsvæsen, som i fire udviklingslande fandt, at omtrent hver syvende patient kom med en psykisk lidelse, og at to tredjedele af dem ikke blev opdaget af personalet, der så dem. Svaret var at holde op med at spørge, hvilken lidelse der var tale om, og i stedet spørge, om der overhovedet var belastning, i et sprog som en almen sundhedsmedarbejder kunne bruge uden specialistuddannelse. To konsekvenser følger af dette design. Kropslige klager hører hjemme i målingen snarere end ved siden af den, fordi belastning i det meste af verden viser sig som hovedpine, dårlig søvn og en dårlig mave, før den viser sig som et ord for humør. Og der er ingen universel tærskel: hvad der tæller som et sandsynligt tilfælde, afhænger af sproget, befolkningen og formålet med screeningen, så et tal her er en placering på et kontinuum af belastning, aldrig en diagnose.
- Kilde:
- Harding, T. W., de Arango, M. V., Baltazar, J., Climent, C. E., Ibrahim, H. H. A., Ladrido-Ignacio, L., Murthy, R. S., & Wig, N. N. (1980). Mental disorders in primary health care: a study of their frequency and diagnosis in four developing countries. Psychological Medicine, 10(2), 231-241. Beusenberg, M., & Orley, J. (compilers) (1994). A User's Guide to the Self Reporting Questionnaire (SRQ). Geneva: World Health Organization. WHO/MNH/PSF/94.8.
Tag en valideret test baseret på denne teori
At læse om et konstrukt fortæller dig, hvad det er. Et valideret instrument fortæller dig, hvor du står på det. Gratis at tage, resultater på få minutter.
Evidensen i overblik
- Empirisk støtte
- Stærk evidens
- Replikation
- Godt replikeret
- Tværkulturel
- Overvejende universel
- Metaanalyser
- 12 indekseret
Disse vurderinger opsummerer den publicerede litteratur om teorien, ikke kvaliteten af en enkelt test bygget på den. De er redaktionelle vurderinger baseret på kilderne nedenfor, og de ændres, efterhånden som evidensen vokser.
Historisk kontekst
Goldbergs General Health Questionnaire fra 1972 etablerede tilgangen, og hans arbejde med Huxley gennem 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne udviklede pathways-to-care-modellen, der beskriver filtrene mellem belastning i befolkningen og specialiseret behandling. Parallelt udviklede Verdenssundhedsorganisationen Self-Reporting Questionnaire i 1970'erne til brug i lav- og mellemindkomstlande, hvor psykiatriske specialister var en mangelvare, og validerede det i flere lande. Traditionen foregreb med årtier den nuværende dimensionelle og transdiagnostiske bevægelse i psykiatrisk nosologi.
Konstrukter
Almindelig psykisk belastning
Non-psychotic distress read as one field rather than sorted into diagnoses: low mood, worry and tension, and the bodily complaints that usually arrive with them (headaches, poor sleep, poor appetite, a bad stomach, shaking hands, tiredness that does not lift). The construct exists because in general health care the two halves show up together and separating them costs more information than it buys. It is a state tied to a recent window, not a trait, and it has no universal threshold: how many complaints amount to a probable case depends on the language, the population and what the screening is for.
Instrumenter
- Selvrapporteringsspørgeskema, 20 spørgsmål(SRQ-20)Harding, T. W., et al. (development, 1980); Beusenberg, M., & Orley, J. (compilers of the user's guide, 1994); World Health Organization1994
Test baseret på denne teori
Praktiske anvendelser
Disse instrumenter er standardværktøjer i befolkningsundersøgelser af mental sundhed verden over, især i sammenhænge uden den kliniske infrastruktur, som diagnostiske interviews kræver, og de understøtter opgaveflytningsmodeller, hvor ikke-specialiserede medarbejdere screener og henviser. De bruges i arbejdsmedicin til at estimere belastningsbyrden i arbejdsstyrker og i forskning i sociale determinanter. Rammen ligger også til grund for trinvis behandling, der fordeler indsatser efter sværhedsgrad frem for efter diagnostisk etiket.
Sådan måles det
Selvrapporteringsitems om tilstedeværelse af symptomer inden for humør, angst og somatiske domæner i en nylig periode, summeret til én score for belastning; tærskelværdier skal valideres lokalt og er ikke universelle.
Kritik og begrænsninger
Fraværet af et universelt skæringspunkt er en reel begrænsning, ikke en teknikalitet: optimale tærskler varierer betydeligt efter land, sprog, køn og sammenhæng, så en score kan ikke fortolkes uden lokal validering, og mange publicerede prævalensdata anvender tærskler, der er hentet andre steder fra. Når angst-, depressions- og somatiske symptomer samles i én score, går klinisk vigtige skel tabt. Især somatiske items har forskellig betydning på tværs af kulturer, hvor kropsligt udtryk for ubehag er normativt accepteret i varierende grad. Screening identificerer desuden ubehag uden nogen garanti for, at der findes behandlingskapacitet til at handle på det.
Centrale publikationer
- Goldberg, D. P. & Huxley, P.. (1992). Common Mental Disorders: A Bio-social Model.
- Goldberg, D. P. & Williams, P.. (1988). A user's guide to the General Health Questionnaire.
- Mari, J. J. & Williams, P.. (1985). A comparison of two psychiatric screening questionnaires. 10.1192/bjp.148.1.23