Femfacetmodellen for mindfulness
Baer, R. A., Smith, G. T., Hopkins, J., Krietemeyer, J. & Toney, L. · 2006
Også kendt som: FFMQ Model
Femfacetmodellen definerer mindfulness som en disposition med flere komponenter snarere end én enkelt egenskab: at observere (at bemærke indre og ydre oplevelser), at beskrive (at sætte ord på oplevelser), at handle med bevidsthed (at være opmærksom på den aktuelle aktivitet frem for at handle automatisk), ikke at dømme indre oplevelser og ikke at reagere på indre oplevelser. De fem facetter fremkom empirisk af en faktoranalyse af samtlige mindfulness-spørgeskemaer, der var i omløb på det tidspunkt, hvilket er modellens vigtigste krav på autoritet: den er en syntese af målelitteraturen snarere end endnu en konkurrerende definition.
Model, der definerer mindfulness som et mangefacetteret konstrukt bestående af at observere (at lægge mærke til indre og ydre stimuli), at beskrive (at sætte ord på oplevelser), at handle med bevidsthed (at være opmærksom på den aktuelle aktivitet), ikke at dømme (at acceptere oplevelser uden at vurdere dem) og ikke at reagere (at lade tanker/følelser komme og gå uden at reagere).
- Kilde:
- Baer, R. A., Smith, G. T., Hopkins, J., Krietemeyer, J., & Toney, L. (2006). Using self-report assessment methods to explore facets of mindfulness. Assessment, 13(1), 27-45.
Tag en valideret test baseret på denne teori
At læse om et konstrukt fortæller dig, hvad det er. Et valideret instrument fortæller dig, hvor du står på det. Gratis at tage, resultater på få minutter.
Evidensen i overblik
- Empirisk støtte
- Moderat evidens
- Replikation
- Godt replikeret
- Tværkulturel
- Overvejende universel
- Metaanalyser
- 13 indekseret
Disse vurderinger opsummerer den publicerede litteratur om teorien, ikke kvaliteten af en enkelt test bygget på den. De er redaktionelle vurderinger baseret på kilderne nedenfor, og de ændres, efterhånden som evidensen vokser.
Historisk kontekst
Mindfulness kom ind i klinisk psykologi gennem Kabat-Zinns Mindfulness-Based Stress Reduction i 1979 og Segal, Williams og Teasdales Mindfulness-Based Cognitive Therapy i 2002, men måleliteraturen blev hurtigt fragmenteret, med mindst fem instrumenter, der hver operationaliserede konstruktet forskelligt. Baer og kolleger gennemførte dem alle på den samme stikprøve i 2006 og faktoranalyserede den samlede itempulje, hvilket resulterede i Five Facet Mindfulness Questionnaire. Kortformerne med 15 og 24 items fulgte efter og er nu standardinstrumenterne i forskningen.
Konstrukter
Observation
Noticing and attending to internal and external experiences such as sensations, cognitions, emotions, sights, sounds, and smells (Baer et al., 2006).
At beskrive
Labeling internal experiences with words — the ability to articulate feelings, thoughts, and sensations verbally (Baer et al., 2006).
At handle med opmærksomhed
Attending to one's current activities rather than operating on autopilot or behaving mechanically (Baer et al., 2006).
Ikke-dømmende holdning til indre oplevelser
Taking a non-evaluative stance toward one's thoughts and feelings — not labeling them as good or bad (Baer et al., 2006).
Ikke-reaktivitet over for indre oplevelser
Allowing thoughts and feelings to come and go without getting caught up in or carried away by them (Baer et al., 2006).
Instrumenter
- NOESIS mindfulness-skalaNOESIS2026
Test baseret på denne teori
Praktiske anvendelser
FFMQ er standardmålet for effekt i forsøg med mindfulnessbaserede interventioner og bruges til at teste, hvilke facetter der medierer klinisk forandring; evidensen peger generelt på ikke-dømmende holdning og handlen med opmærksomhed som de aktive ingredienser for udfald inden for depression og angst, ikke observation. Set ud fra selvindsigt er opdelingen i facetter usædvanligt handlingsrettet, fordi den adskiller det at bemærke, hvad der sker, fra at kunne sætte ord på det, og begge dele fra at kunne lade det passere uden at reagere.
Sådan måles det
Måles med et Likert-spørgeskema til selvrapportering (FFMQ: 39 items eller korte versioner med 15/24 items), der giver fem facetscorer; totalscoren er omdiskuteret, og læsning på facetniveau foretrækkes.
Kritik og begrænsninger
Observationsfacetten er modellens vedvarende anomali: hos personer uden meditationserfaring korrelerer den positivt med psykisk distress, mens det vender hos mediterende, så en totalscore ikke er sammenlignelig på tværs af disse grupper og ofte beregnes uden facetten. Selvrapportering af mindfulness har et strukturelt problem: de personer, der er mindst bevidste om deres egen uopmærksomhed, er dårligst rustet til at rapportere den præcist, og korrelationerne med adfærdsmæssige mål for opmærksomhed er svage. Konstruktet overlapper desuden med omvendt neuroticisme, og kritikere fra kontemplative traditioner hævder, at operationaliseringen fratager mindfulness dens etiske og intentionelle kontekst.
Centrale publikationer
- Baer, R. A., Smith, G. T., Hopkins, J., Krietemeyer, J. & Toney, L.. (2006). Using self-report assessment methods to explore facets of mindfulness. 10.1177/1073191105283504
- Baer, R. A., Smith, G. T., Lykins, E., Button, D., Krietemeyer, J., Sauer, S., Walsh, E., Duggan, D. & Williams, J. M. G.. (2008). Construct validity of the Five Facet Mindfulness Questionnaire in meditating and nonmeditating samples. 10.1177/1073191107313003
- Khoury, B., Lecomte, T., Fortin, G., Masse, M., Therien, P., Bouchard, V., Chapleau, M. A., Paquin, K. & Hofmann, S. G.. (2013). Mindfulness-based therapy: A comprehensive meta-analysis. 10.1016/j.cpr.2013.05.005