Positiv mental trivsel
Topp, C. W., Ostergaard, S. D., Sondergaard, S. & Bech, P. · 2015
Også kendt som: WHO-5 framework · DepCare well-being
Denne ramme måler mental sundhed ud fra tilstedeværelsen af positive tilstande frem for fraværet af symptomer: den spørger til munterhed, ro, energi, udhvilethed og interesse inden for de seneste to uger, med alle items positivt formuleret og ingen, der henviser til et symptom. Designet har to konsekvenser. Det indfanger variation i det sunde område, som symptomskalaer ikke kan se, fordi de rammer bunden, så snart symptomerne er fraværende. Og fordi respondenterne aldrig bliver spurgt om patologi, er det markant mere acceptabelt i den generelle befolkning og i ikke-kliniske sammenhænge.
Ramme, der måler mental sundhed ud fra tilstedeværelsen af positive tilstande snarere end fraværet af symptomer. Den er udviklet ved WHO's regionale kontor for Europa (DepCare Project, 1998) og konsolideret af Per Bech og spørger, hvor meget af en nylig periode man har følt sig glad, rolig, energisk, udhvilet og interesseret i dagligdagen, og behandler denne andel som selve målingen. To egenskaber følger af dette design. Tidsvinduet er kort og eksplicit, så resultatet er en aktuel tilstand, der ændrer sig med omstændighederne, snarere end et træk. Og fordi skalaen aldrig nævner et symptom, er et lavt resultat ikke en symptomtælling: det er et fravær af positive tilstande, som læses som en indikation af, at en grundigere vurdering kan være værd at foretage, aldrig som en diagnose.
- Kilde:
- World Health Organization (2024). The World Health Organization-Five Well-Being Index (WHO-5). Geneva: World Health Organization. WHO/UCN/MSD/MHE/2024.1. Topp, C. W., Ostergaard, S. D., Sondergaard, S., & Bech, P. (2015). The WHO-5 Well-Being Index: a systematic review of the literature. Psychotherapy and Psychosomatics, 84(3), 167-176.
Tag en valideret test baseret på denne teori
At læse om et konstrukt fortæller dig, hvad det er. Et valideret instrument fortæller dig, hvor du står på det. Gratis at tage, resultater på få minutter.
Evidensen i overblik
- Empirisk støtte
- Stærk evidens
- Replikation
- Godt replikeret
- Tværkulturel
- Overvejende universel
- Metaanalyser
- 9 indekseret
Disse vurderinger opsummerer den publicerede litteratur om teorien, ikke kvaliteten af en enkelt test bygget på den. De er redaktionelle vurderinger baseret på kilderne nedenfor, og de ændres, efterhånden som evidensen vokser.
Historisk kontekst
Bech udviklede indekset ud fra WHO's regionale arbejde med måling af trivsel i 1990'erne, og versionen med fem items opstod fra et længere instrument brugt i et diabetesstudie. Det blev taget i brug i europæiske sundhedsundersøgelser og af WHO's Regionalkontor for Europa. Topp og kollegers systematiske review fra 2015, der omfattede mere end to hundrede studier, fastslog dets validitet i kliniske og generelle populationer og befæstede dets status både som mål for trivsel og, selvom det ikke indeholder symptomitems, som en effektiv depressionsscreening.
Konstrukter
Mental trivsel
Positive mental well-being as the proportion of a recent period spent in five positive states: cheerful and in good spirits, calm and relaxed, active and vigorous, waking rested, and finding daily life filled with things that interest you (WHO, 2024; DepCare Project, 1998). It is defined by presence, not by the absence of symptoms, which is why a low reading is an absence of positive states rather than a symptom count. A current state that moves with circumstances, read against a published cutoff and never as a diagnosis.
Instrumenter
- Verdenssundhedsorganisationens trivselsindeks (5 spørgsmål)(WHO-5)World Health Organization; Bech, P. (original development)2024
Test baseret på denne teori
Praktiske anvendelser
Indekset bruges i overvågning af befolkningens trivsel, i almen praksis som en screening i første trin med lav belastning og som udfaldsmål i forsøg, hvor symptomreduktion ikke er det eneste mål. Omregningen til en skala fra 0 til 100 med en tærskel på 50 gør det let at kommunikere. Det bruges i behandling inden for diabetes, kardiologi og onkologi til at monitorere psykisk trivsel uden at kræve, at patienterne besvarer spørgsmål om psykisk sygdom, hvilket øger gennemførelsesraten i sammenhænge, hvor den indramning er en barriere.
Sådan måles det
Fem positivt formulerede hyppighedsitems for de seneste to uger, lagt sammen og omregnet til en skala fra 0-100; en score under 50 indikerer, at yderligere vurdering er berettiget, ikke en diagnose.
Kritik og begrænsninger
Fem items fordelt på fem forskellige facetter betyder lav indholdsdækning for hver af dem, og skalaen kan ikke skelne, hvilket aspekt af trivslen der er lavt. Grænsen på 50 for yderligere vurdering er en screeningskonvention, ikke en diagnostisk grænse, og den omtales ofte, som om den identificerede tilfælde. Positivt formulerede items er udsat for ja-siger-tendens og for kulturelt prægede normer for at udtrykke positive følelser, hvilket komplicerer sammenligninger på tværs af lande. Tidsvinduet på to uger gør den desuden til et tilstandsmål, der ofte fejlagtigt læses som et stabilt kendetegn.
Centrale publikationer
- Topp, C. W., Ostergaard, S. D., Sondergaard, S. & Bech, P.. (2015). The WHO-5 Well-Being Index: A systematic review of the literature. 10.1159/000376585
- Bech, P., Olsen, L. R., Kjoller, M. & Rasmussen, N. K.. (2003). Measuring well-being rather than the absence of distress symptoms: A comparison of the SF-36 Mental Health subscale and the WHO-Five Well-Being Scale. 10.1002/mpr.145
- Bech, P.. (1998). Mastering Depression in Primary Care.