Kan følelsesmæssig intelligens måles?

Emotionel intelligens måles hele tiden og defineres uensartet, og derfor spænder påstande om den fra velunderbyggede til uholdbare, uden at ordforrådet ændrer sig.

Der findes to adskilte traditioner, og næsten enhver uenighed om EI opløses, så snart man fastslår, hvilken af dem der er tale om.

Evnebaseret EI

Salovey og Mayers oprindelige definition fra 1990 behandlede emotionel intelligens som en evne: evnen til at opfatte følelser præcist, bruge dem til at understøtte tænkning, forstå følelsesmæssig betydning og håndtere følelser hos dig selv og andre.

En evne måles med en præstationstest: opgaver, der har bedre og dårligere svar. Det gør MSCEIT: den beder respondenterne identificere følelser i ansigter, vurdere hvordan følelser blandes og udvikler sig, og vurdere hvor effektive forskellige reguleringsstrategier er.

Den vedvarende vanskelighed er scoringen. Der findes ingen objektiv facitliste for "hvad er den mest effektive måde at håndtere denne følelsesmæssige situation på", så svarene scores ud fra konsensus: det hyppigste svar i en stor stikprøve eller blandt eksperter. Kritikere spørger med rette, om det måler følelsesmæssig evne eller tilpasning til en normativ opfattelse af følelser, og om en usædvanligt dygtig respondent ville blive straffet for at afvige fra konsensus.

Evnebaseret EI korrelerer beskedent med generel intelligens, hvilket støtter påstanden om, at den er en evne, og dens inkrementelle validitet ud over intelligens og personlighed er reel, men lille.

Træk-EI

Den anden tradition måler følelsesmæssig mestringstro gennem selvrapportering: hvor følelsesmæssigt kompetent du tror, du er. Det er det, de udbredte korte instrumenter indfanger, og Petrides og Furnham formaliserede det som et konstrukt placeret i personlighedsrummet snarere end i rummet for kognitive evner.

Det er et legitimt konstrukt. Overbevisninger om din egen følelsesmæssige kompetence former, hvad du forsøger dig med, og selvrapportering er den eneste måde at nå en overbevisning på.

Det er dog ikke et mål for følelsesmæssig evne, og korrelationen mellem træk-EI og evnebaseret EI er lav, typisk rapporteret til omkring 0,2 til 0,3. Det er to forskellige ting med ét navn.

Evidensen, holdt adskilt

Træk-EI forudsiger arbejdstilfredshed, organisatorisk medborgeradfærd, fremkomst af lederskab og trivsel med beskedne, men replikerede effekter. Det afgørende fund handler om redundans: metaanalyser af Van Rooy og Viswesvaran og af Joseph og Newman viser betydeligt overlap med Femfaktormodellen, primært emotionel stabilitet, ekstroversion og samvittighedsfuldhed, og begrænset inkrementel validitet, når der kontrolleres for disse og for kognitiv evne.

Evnebaseret EI har svagere prædiktive sammenhænge på arbejdspladsen, men et stærkere krav på at måle en kapacitet frem for et selvbillede.

Det kommercielle marked henviser ofte til effekter, som ingen af traditionerne understøtter. Påstande om, at emotionel intelligens forklarer langt størstedelen af succes i arbejdet, stammer fra populærlitteratur snarere end fagfællebedømt forskning og holder ikke, når de konfronteres med den metaanalytiske litteratur.

Selvrapporteringens strukturelle begrænsning her

Selvrapportering kan ikke opfange den person, hvis følelsesmæssige selvopfattelse er upræcis, og det er formentlig den gruppe, der har størst praktisk interesse. En person, der er dårlig til at aflæse andre, men tror, at vedkommende er fremragende til det, vil score højt, og der findes intet item, der fanger dette. Det er det samme problem, som selvrapportering har med mindfulness og med indsigt generelt.

Det er ikke en grund til at forkaste træk-EI. Det er en grund til at læse en høj score som "Jeg ser mig selv som følelsesmæssigt kompetent" snarere end "Jeg er følelsesmæssigt kompetent" og til at behandle de to som spørgsmål med potentielt forskellige svar.

Kan det så måles?

Følelsesmæssig selvopfattelse: ja, reliabelt, med det forbehold at den overlapper kraftigt med etablerede personlighedstræk.

Følelsesmæssig evne: delvist, med det uløste scoringsproblem beskrevet ovenfor.

Det, som begrebet normalt lover i kommercielle sammenhænge, et enkelt tal der indfanger følelsesmæssig kompetence, forudsiger succes og er adskilt fra personlighed, er ikke blevet påvist af nogen af traditionerne.

Når NOESIS udgiver instrumenter til emotionel intelligens, angiver testsiden, hvilken model instrumentet bygger på, og om det måler evne eller selvopfattelse, fordi den forskel afgør, hvad scoren har belæg for at sige om dig.